The posting
Har du lyst til at arbejde i eget hjem og få en særlig betydning for de mindste børn i Fredericia?
Dagplejen i Fredericia søger løbende dagplejer – Lige nu særligt i distrikt Fjordbakke – Taulov.
Om stillingen Dagplejen i Fredericia er byens største dagtilbud, fordelt på mange “hjemme-matrikler” og 2 legestue lokationer rundt i hele Fredericia kommune. Dagplejen har pt. omkring 180 børn, 53 dagplejere, 3 dagplejekonsulenter og 1 dagplejeleder.
Din daglige arbejdsdag er som udgangspunkt i eget hjem, hvor du i samspil med dagplejekonsulenten skaber rammerne for din og børnenes hverdag. Du får derfor rig mulighed for selvstændigt at præge din daglige pædagogiske hverdag og rutiner.
Arbejdstiden er i udgangspunktet på 48 timer ugentligt. Mødetiden afhænger af det pasningsmodul, du varetager.
Som dagplejer er du en dag om ugen, i heldagslegstue, sammen med dit faste legestueteam. Legestueteamet tilrettelægger sammen pædagogiske aktiviteter, udviklingsprocesser og forskellige arrangementer f.eks. fastelavn, dagplejernes dag m.fl.
I legestuen er der er mulighed for sparring med kollegaer og dagplejekonsulenter. Derudover er der også mulighed for faglige oplæg og praksisnær kompetencegivende forløb i samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi søger dig der
- brænder for vores kerneopgave - at sikre trivsel, udvikling, dannelse og læring for alle børn
- holder af nærvær, kollegial sparring og et arbejdsmiljø hvor psykologisk tryghed og åben kommunikation karakteriserer vores primære samarbejdsform
- kan se værdi i en hverdag med høj grad af indflydelse og selvplanlægning
- har lyst til at arbejde i eget hjem, hvor du i tæt samarbejde med din nærmeste dagplejekonsulent skaber et spændende og udviklende læringsmiljø med ro og tid til fordybelse for en lille børnegruppe
- er nysgerrig på, hvad børn optages af, som er reflekterende og som din væremåde overfor børnene kan skabe genkendelighed, samt en tryg, omsorgs- og tillidsfuld relation
- kan tage et medansvar for egen faglige udvikling, trivsel og arbejdsglæde.
Du behøver ikke at være pædagogisk uddannet, men erfaringer fra arbejdet med målgruppen vil være en fordel.
Vores forventninger til dig
- Er robust både fysisk og psykisk, kan arbejde selvstændigt og kan tilrettelægge din dag med udgangspunkt i børneperspektivet
- At du deltager og bidrager engageret til faglig læring og udvikling - Både din egen og dine kollegaers
- Vil indgå aktivt i et legestueteam, samt gæstepasning af kollegaers børn
- Har evne og vilje til at samarbejde med forældre, kollegaer, dagplejekonsulenter og ledelsen – Med særligt fokus på gensidig dialog
- I samarbejde med kollegaer, ledelse og konsulenter sikre det gode arbejdsmiljø - Alle har et medansvar
- Har lyst til at åbne dit hjem, og at du kan forene dit arbejde med dit familieliv
- Du agerer loyalt for Dagplejen som arbejdsplads og kan se dig selv arbejde med fundament i Dagplejens værdigrundlag, der betyder et øget fokus på: Børneperspektivet Psykologisk tryghed Trivsel Omsorg Kommunikation
Vi tilbyder
- En varieret arbejdsdag med høj grad af selvbestemmelse i din planlægning af hverdagen
- En fælles faglig indsats for at lykkedes med kerneopgaven, som er den samme for alle ansatte i Dagplejen: At sikre trivsel, udvikling og læring for alle børn
- Tæt og højt prioriteret samarbejde med forældre, som aktivt har tilvalgt dagplejen
- Du vil blive en del af en engageret personalegruppe med et godt kollegialt samarbejde, der sammen har det til fælles, at de brænder for at skabe de bedste betingelser for børnene og hinanden
- Tæt tilknyttet dagplejekonsulent til understøtning, sparring og pædagogisk udvikling
- En arbejdsplads med stor opmærksomhed på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, hvor der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv, selvom funktionen hovedsageligt foregår i eget hjem.
Ansøgers bopælsadresse har stor betydning for ansættelsen, da vi kun ansætter nye dagplejere med attraktive adresser ift. efterspørgsel.
Vil du vide mere Har du spørgsmål kan du kontakte Leder af dagplejen: Lone Nyborg Heyk 61929326 Dagplejekonsulent område 1 (Fjordbakke): Susanne Ørum Albertsen 20835761 Dagplejekonsulent område 2 (Erritsø og Ullerupbæk): Pernille Krongaard Knudsen 41731937 Dagplejekonsulent område 3 (Kirstinebjerg): Tine Kjær Pedersen 61929300
Løn- og ansættelsesforhold I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Reference Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Børneattest Ved ansættelse, som indeholder arbejde med børn og unge, indhentes en børneattest. Ansættelsen er betinget af en børneattest uden anmærkninger.
Der indhentes børneattest og straffeattest for alle personer i husstanden, der er fyldt 15 år.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Tiltrædelse hurtigst muligt og efter aftale.
Ansættelsessamtaler Vi holder ansættelsessamtaler løbende indtil d. 5. maj 2027.
Send ansøgning online Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist 30. april 2026.



