The posting
Er du til gummistøvler, klappe kage og vigtigt tilknytningsarbejde? Så er det måske dig vi mangler!
Om jobbet og opgaverne
Du vil blive en del af Myrestuen i vuggestuen i Børnehuset Spiloppen, hvor du sammen med dine kollegaer skal skabe udviklende lege-/læringsmiljøer, hvor tilknytning og relation er det bærende element. Vi er nemlig optagede af, hvordan vores samspil, organisering og pædagogiske handlinger skaber deltagelsesmuligheder for alle børn.
Hos os bliver du ansat til både din faglighed og det professionelle samarbejde.
Stillingen er på 30-35 timer alt efter hvad vi aftaler, og er ledig fra 1. december 2026 - eller derefter.
Vores forventninger til dig
Vi forventer at du:
- Er uddannet pædagog, og har lyst til at arbejde med vuggestuebørn.
- Er "tilknytningslækker", og arbejder ressourceorienteret med vores børn og familier.
- Stempler ind på det professionelle samarbejde - og vil gerne arbejde på tværs af stuerne - det prioriterer vi højt.
- Kan skabe tryg tilknytning, er nærværende og handleanvisende og i øjenhøjde med børnene.
- Kan og vil arbejde selvstændigt med mindre børnefællesskaber.
- Ser vores forældre som en ressource, og vægter samarbejdet med dem højt.
Derfor skal du vælge os
Til gengæld kan vi tilbyde:
- En stærk fagligt reflekterende kultur - vi prioriterer faglig udvikling i det kollegiale fællesskab - vi arbejder fx med læringsledelse i teams, på tværs af stuer.
- En professionel samarbejdskultur - du bliver ansat til både din faglighed og det professionelle samarbejde.
- Faglig ledelse/ledelse tæt på praksis - som er tilgængelige i det daglige (og vi giver gerne et nap med på stuerne).
- Stor frihed i, og indflydelse på dit arbejde.
- Et hus med engagerede, fagligt udviklingsorienterede kollegaer.
- Fast forberedelsestid.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Der indhentes børneattest.
Har du spørgsmål
Så grib knoglen og ring til souschef Lone Krogh Jakobsen, tlf. 24 85 91 62 eller leder Katja Nelausen, tlf. 20 23 58 24 - aftal meget gerne et besøg!
Ansøgning
Vi læser løbende ansøgninger, og glæder og til at modtage din senest den 21. november 2026.
Når stillingen er besat, bliver opslaget fjernet, så vent ikke med at søge.
Om os
Børnehuset Spiloppen er en integreret institution med fire vuggestue- og fire børnehavegrupper. Vi er en del af Hedensted Børneunivers, og bor lige midt i Hedensted by, med gode muligheder i nærmiljøet. Vi står bl.a. på NPRP - neuropsykologisk relationel pædagogik, og har et ressource orienteret børnesyn. Vi har fokus på at skabe mindre børnefællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at deltage. Vi har eget produktionskøkken med madordning - maddannelse og processer omkring måltiderne er en stor del af vores hverdag.



