The posting
Brænder du for bilbranchen? Er du en skarp og salgsorienteret rådgiver med høje ambitioner? Vil du være en del af et stærkt team? – Så har vi et job, der måske kunne være lidt dig, for vi søger en salgsrådgiver til vores bilhus i Odense, som forhandler MG, Kia og preowned biler.
Nellemann er en bilforretning ud over det sædvanlige. Her dyrker vi stærke brands og kundeoplevelser i særklasse og vi sætter en ære i at vejlede vores kunder individuelt, grundigt og troværdigt.
Fokus på kundeoplevelsen
Som salgskonsulent har du interessante opgaver, der fokuserer på kundeoplevelsen, herunder:
- Modtage kunder og repræsentere forretningen
- Repræsentere bilmærkerne med din ekspertviden
- Booke prøveture
- Sælge nye og brugte biler samt relevant udstyr
- Rådgive og indgå aftaler om finansiering, leasing og forsikring
- Håndtere byttebilhandler
- Generere leads og sørge for professionel opfølgning
- Bestille biler
- Guide kunder ved udlevering af bil
- Diverse administrative opgaver.
Godt købmandskab og gode relationer
For at få succes i stillingen er det centralt, at du er en troværdig og dygtig rådgiver, der kan sikre den gode kunderelation og -tilfredshed. Således er det et absolut plus, at du:
- Er imødekommende, loyal og troværdig
- Er servicemindet og drives af at skabe unikke kundeoplevelser
- Har et stort drive og kan arbejde selvstændigt
- Har flair for tal
- Har flere års erfaring med rådgivning og salg
- Har erfaring fra bilbranchen
- Er en god kollega, som både tager ansvar for dine egne opgaver og som medvirker til at løfte i flok.
Attraktive vilkår og spændende udfordringer
Jobbet er attraktivt og spændende. Du vil blandt andet opleve:
- Personlige og faglige udfordringer og udvikling – blandt andet via uddannelse og kurser
- Alsidighed og gode muligheder for at sætte selvstændigt præg på dit arbejde
- En branche i bevægelse og et professionel bilhus, der følger med udviklingen på alle parametre
- En værdibåret og succesfuld koncern med en stærk historie og masser af ambitioner for fremtiden
- Attraktiv løn, pension, sundhedsforsikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du synes, stillingen lyder interessant, og du kan efterleve vores ønsker, glæder vi og meget til at høre fra dig. Ansøgningerne behandles løbende og vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vil du høre mere om stillingen, kan kontakte Salgschef Martin Andersen-Stensdal på telefon: +45 66 11 88 10.
Stillingen kræver, at du har gyldigt kørekort B.
Arbejdssted
Nellemann A/S, Odensevej 101, 5260 Odense S



