The posting
På Sletten Skole tror vi på potentialet i alle børn. Er du en lærer med et hjerte for trivsel og faglighed for alle børn? Så er det dig, vi har brug for!
På afd. Nordvest søger vi en matematiklærer der brænder for at undervise i indskoling i matematik, natur/teknologi, Co-teaching, billedkunst, historie og kristendom. Derudover er der også natur/teknologi og kristendom og historie på mellemtrinnet (6 lektioner i alt). Stilling er et barselsvikariat på 37 timer om ugen.
Stillingen er med opstart den 5. januar 2027.
Hvem er vi?
Vi er et skoledistrikt på fire matrikler, som ønsker at udvikle alle distriktets børn både personligt, socialt og fagligt. Vi har altid ambitioner på det enkelte barns vegne - uanset barnets udgangspunkt. I det kommende skoleår skal vi arbejde med at skabe et fælles børnesyn.
Som skole arbejder vi med Co-Teaching, fælles børnesyn og dannelsen af et nyt ressourcecenter. Så hvis du brænder for dette, så er du vores nye lærer.
Vi ved, at udvikling kræver tillid, og vi gør os umage for at fortjene den. Børn og forældre skal kunne regne med os, så vi siger, hvad vi mener - og gør, hvad vi siger. Samtidig er vi tydelige i vores forventninger, og vi insisterer på en respektfuld tone, både over for børnene, forældrene og hinanden.
Hvem er du?
- Du elsker at se eleverne udvikle sig - både dem, der har det let, og dem, der skal kæmpe lidt ekstra
- Du er optaget af, hvordan du kan praktisere ægte inklusion og mentalisering i det daglige arbejde med børn og forældre
- Du holder benene på jorden og blikket på mulighederne - også når bølgerne går højt
- Og du har naturligvis en stærk faglighed, som vores elever kan få glæde af
Børnene ønsker en voksen med følgende kompetencer:
- Du kan få os til at slappe af, når vi bliver utrygge
- Du finder en anden forklaring frem, når der er noget, vi ikke forstår
- Du går op i, hvem vi er som mennesker
- Vi tvivler aldrig på, at du kan lide os
Herudover skal du være skarp til:
- at kommunikere med kollegaer, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
- at inddrage alle perspektiver i udviklingen af dig selv og dine elever.
- at praktisere tydelig klasseledelse.
- at have et højt informationsniveau til forældrene.
Sletten Skole er en skole på fire matrikler. Du kan se mere om skolen her: https://skoledistrikt-sletten.aula.dk/.
Du kan glæde dig til:
- et job, hvor du virkelig kan være med til at rykke eleverne personligt, socialt og fagligt
- en arbejdsplads, der giver dig store muligheder for at udvikle organisationen - og dig selv
- et tæt samarbejde med dygtige, dedikerede kolleger
- en arbejdsplads, hvor dine ideer kan blive til virkelighed, hvis du, som os, har børnene i centrum i al din praksis
Hvis du vil vide mere
Hvis du ønsker at høre mere om mulighederne, er du velkommen til at ringe til afd. leder i på Nordvest – Heidi Dyrehauge på 2259 7825 eller skoleleder Brian M. Bisgaard på 2460 6273.
Forventet løninterval oplyses ved 1. samtale. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring og efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, før ansættelse kan finde sted.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest onsdag den 25. november 2026 kl. 10.00
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 30. november 2026 i tidsrummet 12-20.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved: Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune



