The posting
Bliv lederen bag Powered by people!
Hos RIT lover vi kunderne Reliable IT. Powered by people. Den første halvdel af løftet indfrier blandt andre vores IT-konsulenter hver dag ude hos kunderne. Den anden halvdel bliver din opgave.
Det tror vi på
Vi tror på, at den bedste IT kommer fra mennesker, der trives. Når vores konsulenter føler sig trygge, set og som en del af et fællesskab, mærker kunderne det. De får en rådgiver, der kender deres forretning og tager ansvar, før problemerne opstår. Og de bliver hos os. Derfor sætter vi mennesker først, og derfor søger vi en leder, der vil gå forrest.
Din rolle
Du bliver leder for ca. 10 dygtige IT-konsulenter, der løser opgaver ude hos vores kunder. De er fagligt stærke, stolte af deres håndværk og vant til at arbejde selvstændigt. Din opgave er at samle deres styrker i et team, hvor de deler viden, hjælper hinanden og løfter i flok. Du ved, at et stærkt team tager tid at bygge, og du har lyst til at blive en del af teamet og se det lykkes.
Du refererer til vores COO, og bliver sammen med ham en del af et tæt ledelsesfællesskab med vores CTO og vores Team Manager i Service Desk.
Din hverdag som leder
- Du er tæt på dine medarbejdere med faste samtaler med hver enkelt og jævnlige teammøder.
- Du skaber fællesskab og tilhørsforhold i et team, der ofte arbejder ude hos kunderne.
- Du skaber overblik over opgaver, projekter og planlægning, så hverdagen hænger sammen.
- Du løfter teamets faktureringsgrad gennem god planlægning, og sammen med konsulenterne afslutter og fakturerer du opgaverne løbende. Det giver konsulenterne mere tid til det, kunderne værdsætter mest: rådgivning og nærvær.
- Du går forrest, når vi bruger AI til at frigøre tid fra rutineopgaver til rådgivning.
- Du er en ærlig og konstruktiv stemme i ledelsen.
Dig
- Du har erfaring med at lede IT-konsulenter, meget gerne fra et konsulenthus eller en Managed Service Provider (MSP).
- Du leder med empati og tydelighed, og du tager de svære samtaler, når de er nødvendige.
- Du forstår konsulentøkonomi og ved, at god planlægning skaber både trivsel og en sund forretning.
- Du har den tekniske tyngde, der giver respekt hos konsulenterne og tillid hos kunderne.
- Du kommunikerer direkte og ærligt, og du formulerer dig sikkert på dansk og engelsk.
- Du trives med frihed under ansvar og tager ejerskab for dine mål.
Det får du hos RIT
Samarbejde, fællesskab og nærvær er vores værdier, og vi lever dem i hverdagen. Vi leder med åbenhed, mennesker først og tydelige forventninger, så alle ved, hvor de står, og tør sige det, de mener.
Du får stor fleksibilitet i hverdagen og adgang til RIT Akademiet, hvor vi løbende udvikler os både fagligt og menneskeligt. Derudover får du sundhedsforsikring, en attraktiv pensionsordning, frokostordning i Gård-caféen og en aktiv personaleforening med faglige og sociale arrangementer.
Vil du vide, hvordan det er at være Ritter – læs mere på rit.dk/rit-dna
Klar til at sætte dit præg på Powered by people?
Vi vurderer ansøgningerne løbende, så søg stillingen via nedenstående link ”Søg stillingen”, hvor du kan oprette en profil i SCR-portalen. Herefter kan du søge stillingen via fanen “Alle åbne stillinger”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringspartner Kenneth Brandstrup på tlf. 2893 7270 eller via [email protected].



