The posting
Vil du være med på holdet, der når visionen om ”vi vil være den bedste genbrugsplads”, så har du mulighed for at søge barselsvikariat som genbrugspladsvejleder til Vejen Kommunes genbrugspladser. Du bliver vores ansigt udadtil. Du vil skulle servicere borgere og virksomheder og være med til at sikre den daglige drift på vore genbrugspladser, samt rådgive og vejlede i at sortere affald, så vi opnår de bedst mulige sorteringer og at så meget som muligt bliver genanvendt.
Jobbet
Du yder service fra første blik, du møder genbrugspladsens brugere og formidler viden om, hvordan det, der afleveres kan genanvendes og skabe nytteværdi. Det gør du med din smilende, imødekommende og hjælpsomme måde at være på. Du arbejder alene såvel som i tæt samarbejde med dine kollegaer om at få hverdagen til fungere. Du har ansvar for at renholde og rydde op, så genbrugspladsen fungerer godt og fremstår indbydende. Du er med andre ord altid parat til at give en hjælpende hånd til såvel kunder som kollegaer og samarbejdspartnere.
Kvalifikationer og kompetencer
Stillingerne ønskes besat af en udadvendt, opsøgende og serviceminded medarbejder, som også i travle situationer evner at bevare roen. Det er et plus, hvis du har erfaring kundeservice og konflikthåndtering, ligesom du søger samarbejdet med dine kollegaer.
Det er en fordel, hvis du:
- Har en venlig og imødekommende adfærd.
- Kan servicere brugere og sikre den daglige drift på genbrugspladserne.
- Har gode samarbejdsevner og er fleksibel.
- Har ordenssans og kan gøre brug af dine hænder.
- Kan rette op på fejlsorteringer.
- Trives med udendørs arbejde.
- Kan håndtere olie- og kemiaffald.
Kørekort til kategori B er et krav.
Hvem er vi?
Vej, Park og Genbrug er en driftsenhed under Teknik & Miljø, som beskæftiger 75 medarbejdere. Kerneopgaverne er drift og vedligehold af kommunens veje, grønne områder samt drift af kommunens genbrugspladser. Vi er en moderne arbejdsplads, der arbejder med de nyeste løsninger og har fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi ser muligheder frem for begrænsninger!
Løn - og ansættelsesforhold
Der er tale om en 37 timers vikar stilling, der udløber den 31. januar 2028. Arbejdstiden planlægges inden for genbrugspladsernes åbningstid og omfatter weekendarbejde samt arbejde på helligdage.
Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Vejen Kommune har 3 genbrugspladser med adresse i Rødding, Brørup og Vejen. Du skal kunne møde på alle 3 pladser afhængigt af arbejdsplanlægningen.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til driftsleder Søren C. Jensen på telefon 51 62 51 86.
Skriv et par ord om dig selv og din tidligere beskæftigelse, og send os din ansøgning senest onsdag den 25. november 2026. Samtaler afholdes fredag den 27. november 2026.



