The posting
Vil du være med til at optimere og udvikle de Single-Use systemer, der understøtter produktionen af livsvigtige vacciner?
.....så er du måske vores nye kollega til et 12 mdrs. barselsvikariat som Single-Use Systems Professional
Vi søger en engageret og løsningsorienteret Single-Use Systems Professional, som brænder for forbedringer, tekniske løsninger og samarbejde på tværs af produktionen.
I rollen får du ansvaret for vores Single-Use systemer, herunder poser og transfersæt, der sikrer sikker og effektiv transport af produkt gennem produktionsprocessen. Din vigtigste opgave bliver at understøtte driften af produktionen.
Du kommer til at samarbejde tæt med produktionsmedarbejdere, specialister, ingeniører, hvilket giver dig en bred kontaktflade og en central rolle i den daglige drift og udvikling.
Dine nye kolleger Du bliver en del af Materiel and Sterile Operations, som består af cirka 12 medarbejdere fordelt på to faggrupper. Du vil specifikt indgå i Raw Materials teamet, der består af fire dedikerede kolleger med stor faglighed og stærkt samarbejde.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor faglig sparring, humor og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Hos Bavarian Nordic får du mulighed for at arbejde i et dynamisk miljø med høj grad af frihed, fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder.
Vi tilbyder desuden fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde på ugentlig basis.
Dine arbejdsopgaver
Som Single-Use Systems Professional vil du blandt andet arbejde med:
- Dialog og samarbejde med leverandører om udvikling og optimering af Single-Use produkter
- Procesverificering i produktionen for at sikre, at systemerne fungerer som forventet
- Daglig teknisk support til operatører og specialister
- Deltagelse i systematisk problemløsning samt vurdering af konsekvenser ved fejl eller afvigelser
- Optimering af arbejdsprocesser med fokus på effektiv og sikker anvendelse af Single-Use systemer
Som en del af rollen vil du være til stede i produktionen flere gange om måneden for at forstå processerne, identificere forbedringsmuligheder og sikre tæt samarbejde med de medarbejdere, der anvender systemerne i praksis.
Kvalifikationer og kompetencer Vi forestiller os, at du har en naturvidenskabelig akademisk uddannelse og erfaring fra GMP-miljøer vil være en fordel.
Derudover ser vi gerne, at du har flere af følgende kompetencer:
- Du har forståelse for, hvordan produktionsanlæg og processer fungerer, og kan omsætte denne viden til praktiske løsninger og kvalificeret sparring
- Du trives med at arbejde systematisk og har fokus på detaljen. Du formår at skabe overblik og sikre, at opgaver gennemføres korrekt og dokumenteres i overensstemmelse med gældende krav
- Du motiveres af samarbejde og har let ved at skabe relationer på tværs af faggrupper. Samtidig trives du med at undervise, formidle viden og støtte kolleger i deres daglige arbejde
- Erfaring med aseptiske processer og kendskab til GxP-regulerede miljøer er en fordel og giver et stærkt fundament for rollen
Hvorfor vælge Bavarian Nordic? Hos Bavarian Nordic bliver du en del af en virksomhed med en stærk kultur, høj faglighed og et meningsfuldt formål. Vi udvikler og producerer vacciner, der gør en forskel for mennesker verden over.
Vi tilbyder
- Dygtige og hjælpsomme kolleger
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Stor indflydelse på egne opgaver og løsninger
- Aktiv personaleforening og sociale arrangementer
- Fleksible arbejdsforhold, pensionsordning, sundhedsforsikring, konkurrencedygtig løn og mulighed for bonus
Kommer du med offentlig transport, kan du benytte vores buslinje 70E, som kører direkte mellem Humlebæk Station og vores faciliteter i Kvistgård. Derudover tilbyder vi ladestandere til elbiler på arbejdspladsen.
Løn Årligt grundlønsinterval (brutto): DKK 585.900–716.100.
Hos Bavarian Nordic ønsker vi en fair og transparent fastsættelse af lønnen. Den endelige grundløn fastsættes ud fra relevant erfaring, kvalifikationer og kompetencer samt vores interne lønstruktur.
Lyder det som noget for dig? Så send os gerne en ansøgning samt CV. Vi afholder løbende samtaler og glæder os til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende.
Bavarian Nordic is a global vaccine company with a mission to improve health and save lives through innovative vaccines. We are a preferred supplier of mpox and smallpox vaccines to governments to enhance public health preparedness and have a leading portfolio of travel vaccines. We are headquartered in Denmark and have manufacturing, research, and sales offices across Europe and North America.
Bavarian Nordic is an Equal Opportunity Employer. All qualified applications will receive consideration for employment and will not be discriminated against based on race, color, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, disability, or protected veteran status.
For more information, visit www.bavarian-nordic.com
#LI-LJ1



